I Danmarks Naturfredningsforening i Ringsted har vi fokus på at bevare den smukke natur der omgiver os. Det gør vi på mange forskellige måder – dels er vi aktive i forskellige kommunale arbejdsgrupper, brugerråd m.m, dels laver vi aktiviteter der understøtter og informerer om hvordan kommunens borgere selv kan medvirke til at øge biodiversiteten på det helt lokale plan – og endelig understøtter vi en række lokale borgerinitiativer og -projekter der øger kendskabet til vores unikke natur.

 Derudover følger vi naturligvis også med i det lokale sagsarbejde, hvor vi taler naturens sag i forhold til kommunale afgørelser med mere, og arrangerer ture og aktiviteter der inviterer Ringsteds borgere med ud og opleve naturen.

 Det siger sig selv, at med så mange forskelligartede aktiviteter, er der altid brug for frivillige og engagerede kræfter. Det er bestyrelsen der – i det daglige – varetager størstedelen af opgaverne, men i forbindelse med projekter, aktiviteter og arrangementer har vi brug for dig der har lidt tid – og meget lyst – til at give naturen en hjælpende hånd indimellem….

Om du har en time om måneden, eller flere er ikke afgørende, men hvis du har lyst til at blive del af en sjovt og blomstrende fællesskab, så hører vi meget gerne fra dig.

Vi har opgaver der passer til ethvert bidrag…

 Send os en mail på ringsted@dn.dk">ringsted@dn.dk – eller kontakt et af bestyrelsesmedlemmerne og hør mere.