Vi arbejder med
I DN Ringsted arbejder vi med mange forskellige emner inden for natur, miljø og klima. Vores arbejde er drevet af frivilligt engagement og det afspejler sig også i de ting vi arbejder med på. Bestyrelsen mødes en gang om måneden og prioriterer og diskuterer, hvad vi skal arbejde med. Bestyrelsesmøderne er åbne for alle, dog er det kun bestyrelsesmedlemmerne, der har stemmeret.Een og én er tre, og jorden den er flad,
Gorm den Gamle var smed i Hobro...
Måske husker du den gamle børnesang?
Vi hører også, at Danmark går forrest i kampen for miljøet.
Men det er jo heller ikke sandt:
Der er fundet pesticider i over halvdelen af landets drikkevandsboringer.
Fiskere opgiver at fiske, fordi fiskebestanden er gået voldsomt ned.
Skvalderkålen består, men flere end 400 forskellige slags dyr, planter og svampe er foreløbig forsvundet fra den danske natur - iflg. Den danske Naturfond. Mange flere er truet.
Alarmsignalerne fra naturen er mange. Men at henfalde til mismod hjælper jo ikke.
I Danmarks Naturfredningsforening kan du finde nogen at arbejde sammen med, hvis du gerne vil gøre noget godt for naturen.
Vi vil gerne arbejde indenfor disse områder, hvor vi har oprettet grupper, hvoraf nogle mangler aktive medlemmer, der vil bidrage til området eller hvis man har lyst til at deltage i andre områder, er man velkommen til at skrive til os:
- Affaldsindsamling i Ringsted
- Naturens Dag
- Ringsted Å gruppen
- 4-sporet motorvej mellem Ringsted og Roskilde - Udvidelse af Rute 6
- Naturplejeteam Ringsted
- Ringsted Biogasanlæg
- Allindelille Fredskov gruppen
- VE-projekter ved Adamshøj og Kværkeby
- Pilotnaturpark Ringsted
I DN Ringsted siger vi VELKOMMEN, hvis du vil være med i vores aktiviteter – eller selv har ideer til, hvad der kan gøres. Vi bliver glade for enhver indsats, stor eller lille. Så ring eller skriv, hvis du også mener, naturen skal have en kærlig hånd:
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Danmarks Naturfredningsforening Ringsted